Lufthansa 1. class Billund-Buenos Aires
Lufthansa 1. class Billund-Buenos Aires
Lufthansa 1. class Billund-Buenos Aires
Lufthansa 1. class Billund-Buenos Aires
Lufthansa 1. class Billund-Buenos Aires
Lufthansa 1. class Billund-Buenos Aires
Lufthansa 1. class Billund-Buenos Aires
Lufthansa 1. class Billund-Buenos Aires
Lufthansa 1. class Billund-Buenos Aires
Lufthansa 1. class Billund-Buenos Aires
Lufthansa 1. class Billund-Buenos Aires
Lufthansa 1. class Billund-Buenos Aires
Lufthansa 1. class Billund-Buenos Aires
Lufthansa 1. class Billund-Buenos Aires
Lufthansa 1. class Billund-Buenos Aires
Lufthansa 1. class Billund-Buenos Aires
Lufthansa 1. class Billund-Buenos Aires
Lufthansa 1. class Billund-Buenos Aires
Lufthansa 1. class Billund-Buenos Aires
Lufthansa 1. class Billund-Buenos Aires
Lufthansa 1. class Billund-Buenos Aires
Lufthansa 1. class Billund-Buenos Aires
Lufthansa 1. class Billund-Buenos Aires
Lufthansa 1. class Billund-Buenos Aires
Lufthansa 1. class Billund-Buenos Aires

Lufthansa 1. class Billund – Buenos Aires

Dette er ikke en reklame!

Godt tilbud, god timing, rettidig omhu og lidt held gav os muligheden for at rejse fra Billund til Buenos Aires på 1. klasse. Og det var jo helt vildt – det havde jeg aldrig troet, at vi skulle prøve. Normalt er det alt for dyrt til, at vi vil bruge den slags penge på transport – men nu var muligheden der, for en relativt lille ekstrabetaling, og det skulle prøves.

Fra Billund til Frankfurt foregår turen på sammen måde som på business – dvs. man får et sæde forrest i flyet uden sidemand, får lidt mere og bedre mad og sine drikkevarer serveret i rigtige glas. Ingen forskel, altså lige til vi lander i Frankfurt. (Når man ankommer i et lille fly fra Billund, ”parkerer” det som regel lidt afsides og der er bus til terminalen). Her venter en limousine, som kører os direkte til terminalen, så vi ikke skal bøvle med bussen. Vi får muligheden for at tage til den almindelige terminal og benytte 1. Class Loungen eller forlade den almindelige lufthavn og besøge den separate 1. Class terminal. Vi valgte det sidste.

Vi fik privat sikkerhedstjek, vores egen assistent og så skulle vi ellers bare være, nyde og ikke tænke på noget, indtil afgang, hvor vi ville blive hentet igen. Loungen er stor, rolig og rummelig og man kan let sidde for sig selv. Her er snacks på bordene, en ualmindelig veludstyret bar med alle tænkelige cocktails, masser forskellige muligheder inden for rom, gin, vodka og whisky, a la carte restaurant, stor buffet, soverum, arbejdsrum, badeværelser, liggestole og bløde, lækre siddearrangementer. Her gik 6 timer let. Vi spiste meget, drak noget, arbejdede en smule og sov lidt.

 

 

Da boarding var godt i gang på vores fly, blev vi hentet af vores personlige assistent og kørt direkte til flyet udenom køer og lange gange. I flyet drejede vi mod forjættede land til venstre! Her blev vi budt velkommen med et glas champagne, mens vi fandt os til rette ved vores sæde.

 

 

Comfort

Vores plads var på nederste dæk helt fremme i flyets spids.

Her er voldsomt meget plads – både til en selv og tasker og tøj og bøger og alt muligt andet. Siddepladsen er så stor, at jeg ikke kan nå fodstøtten med mine ben. Fodstøtten kan heldigvis køres lidt frem, så dem med korte ben også har en chance.. Sædet er stort, bredt og ualmindeligt behageligt, det kan indstilles i alle tænkelige positioner mellem helt opret og helt vandret. Der er overskabe og et personligt vertikalt skab ved udgangen.

Al den plads betyder, at man sidder lidt langt fra hinanden, og det er ikke nemt at kommunikere og småsnakke, når man sidder i sit sæde.

Når det er sovetid, bliver sædet omdannet til en seng med topmadras og dækket af stewardessen med rigtig dyne og pude. Sidepaneler bliver skudt op, så man er privat. Der er læselampe og man sover fremragende.

 

 

Der er 2 toiletter til 8 personer, så der er nærmest altid plads. Selv ved sovetid, hvor der skulle nattes og skiftes til pyjamas. Toiletterne er dejligt store med fin fralægningsplads.

Der er en taske med alle nødvendigheder til turen – ørepropper, maske, fugtighedscreme, ansigtsspray, læbepomade, håndcreme og strømper og man får udleveret pyjamas og futter, når det er sovetid.

 

Mad og drikke

Spisekortet præsenterer turens menu. En aftenmenu og en morgenmadsmenu.

Bordet dækkes fint med dug, serviet, alm. størrelse bestik, porcelæn og glas. Aftenmenuen starter med kaviar og valg af småforretter fra en serveringsvogn. Hovedretten byder på et valg mellem en kødret, en fiskeret, en vegetarret og en fjerkræret. Det var jo jul, så jeg valgte gås med kartofler og rødkål. Dejlig gås, fin rødkål, katastrofalt dårlige kartofler. Men det ødelagde ikke billedet af et fremragende måltid, der sluttede med en dessertvogn med valg af oste og kager/desserter.

 

 

Ved morgenmåltidet (hvis man er vågen – man har mulighed for at blive vækket ca. 2 – 1½ time før ankomst og få serveret morgenmad) bliver bordet igen dækket op. Man kan bestille frisklavet røræg med bacon og purløg – helt anderledes en den indpakkede slags, man er vant til på fly. Der er friskt brød, lune croissanter, yoghurt med musli og bær, frugt, pålæg, ost, marmelade og nutella. Alt præsenteret fint på en serveringsvogn og med mulighed for at vælge præcist, hvad man ønsker.

Vinkortet præsenterer udvalget af vin, champagne og spiritus. Champagnen i velkomstglasset er en 2004 Cuvée Louise, Champagne Pommery, af hvidvinen kan man vælge mellem en Riesling fra Tyskland, en Chardonnay fra Argentina, en Sauvignon fra Italien eller en Chenin Blanc fra Sydafrika. Hvis man er til rødvin, kan man vælge mellem Gran Cru kvalitetsvine fra hhv. Frankrig, Østrig, USA og Tyskland – så skulle der vist være noget for enhver smag. Hertil kommer dessertvin, portvin og likør. Og spiritus fx 3 forskellige whiskey´er, vodka, gin og Cognac Lhéraud XO. Og tyske øl, König Ludwig Dunkel, Warsteiner Pilsner og Erdinger Weissbier – de sidste to også i en alkoholfri udgave.

 

 

Service

Der var to kabinemedarbejdere til de 8 personer på første klasse. Den ene stewardesse på vores tur, var ny på 1. klasse. Og hun var ikke en fantastisk repræsentant for den ekstraordinære service, man bør kunne forvente på 1. klasse. Ikke særligt smilende og snakkende og generelt ikke særligt opmærksom. Fx i forhold til opfyldning af drikkevarer, tilgængeligt vand om natten, tilbud om mere mad osv. Vi har før oplevet betydelig bedre service på Businessclass. Service i transitperioden og i forbindelse med boarding var eminent. Og den ikke-personlige service var helt
i top – ordentlig plads til tøj og tasker, stor skærm, fantastiske høretelefoner og et godt underholdningsprogram. Hertil kommer taske med flyveudstyr, nattøj og slippers.

 

 

Konklusion

Vi nåede frem til Buenos Aires tidligt søndag morgen. Veludhvilede, godt tilpas i kroppen og uden jetlag (det skal lige bemærkes, at til Buenos Aires er kun en tidsforskel på 4 timer!). Skøn tur, men som familie savnede vi lidt mere samvær på flyet.
Nøgleordene for 1. class synes at være Ro, Plads, Privacy og Comfort. Perfekt til travle erhvervsrejsende og personer, der rejser alene – ikke ligeså perfekt til en familietur.

Del gerne
  • 1.5K
  • 1

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret*